Expensive Nakedsave Beautiful Amazons

Amazons

0. Forside Expensive Nakedsave Beautiful Amazons

Expensive Nakedsave Beautiful Amazons

Dagen før den tiende nat, da kun Sigmund endnu var i live, sendte Signe svenden ud i skoven med honning. Med det sm

rte han Sigmund i ansigtet og gav ham også noget i munden. Om natten kom

ulven og ville bide h

am ihjel, men da hun mærkede lugten af honningen, gav hun sig i stedet til at slikke hans ansigt og stak til sidst tungen ind i munden på ham. Da bed Sigmund fast til og blev ved, skønt ulven stred stærkt imod. Den stemte fødderne så hårdt mod stokken, at den splintredes, og Sigmund blev fri. Så fast bed han tænderne sammen, at ulvens tunge blev revet af ved roden, og dyret fik sin død på den måde. Man sagde, at den ulv nok ikke var nogen anden end Siggeirs mor, som ved trolddom havde påtaget sig sådan skikkelse. Sigmund opholdt sig nu der i skoven og skjulte sig i en jordhule. Signe kom til ham og lod ham få, hvad han behøvede. Men Siggeir troede, at alle brødrene var døde. Han havde to sønner med Signe. Den ældste
var ti år, og ham sendte Signe til Sigmund i skoven, for at han kunne få nogen hjælp af ham, om han ville søge hævn. Drengen kom sent om aftenen til Sigmunds hule og blev vel modtaget. Sigmund sagde, at han skulle ælte dej til brød,
medens han selv hentede brænde. Men da Sigmund kom hjem, var dejen ikke færdig, for drengen havde ikke turdet røre melsækken. Der var noget levende i den, sagde han. Senere fortalte Sigmund sin søster om drengens angst, og hun bad
ham dræbe ham, og det gjorde han. Så gik tiden, og Signe sendte ham sin anden søn, men det gik ham på samme måde.

Sinfjøtle
En dag, da Signe sad i sin stue, kom der en sejdkone til hende. De byttede skikkelse, og om aftenen var det sejdkonen, der gik i seng med kong Siggeir. Men Signe gik til sin broder i skoven og delte hans leje i tre nætter, uden at han kendte hende i sejdkonens skikkelse. Så vendte hun hjem og fik igen sit rette udseende, uden at Siggeir mærkede noget. Og da tiden var gået, fødte Signe en dreng, som blev kaldt Sinfjøtle han lignede Vølsungerne, men ikke Siggeir. En dag syede Signe noget på hans tøj, men bar sig sådan ad, at hun
syede i skindet og i kødet med. Sinfjøtle sagde ingen ting, end ikke da hun drog kjortlen af ham, og huden fulgte med ærmet. Da han var ti år gammel, sendte hun ham til Sigmund. Det blev som før, at Sigmund gik efter ved, og drengen skulle ælte brød. Men da Sigmund kom tilbage, var Sinfjøtle
færdig med at bage. Da Sigmund spurgte ham ud, sagde han, at han jo nok havde mærket noget levende i melet men det havde han ikke givet videre agt på, han havde æltet det med og bagt det. Da lo Sigmund og bød ham ikke spise af brødet for i melet havde den værste giftslange været gemt. Sigmund selv var så stærk, at han godt tålte både at spise og drikke edder. Men Sinfjøtle tålte det kun udvendig. Sigmund og Sinfjøtle drog vidt omkring, dræbte mænd og samlede sig løsøre.
En dag kom de til et hus, vor der sov to kongesønner. De var fortryllede, og på væggen hang deres ulvehamme. Hver tiende dag kunne de komme af dyreskikkelsen, og så var de mennesker. Sigmund og Sinfjøtle for i hammene og kunne ikke komme af dem igen. Med ulvehammene fulgte ulves natur, og de to for om og dræbte mange mænd i Siggeirs rige. En dag sloges de, som ulve har for skik, og Sigmund bed Sinfjøtle farligt i struben. Sigmund tog ham på ryggen og bar ham hjem
til hulen og sad længe over den sårede. Men en dag så han to væseler, som sloges, og den ene bed den anden et stort sår i struben. Den hentede da et blad i skoven, lagde det på den såredes strube, og straks var den rask som før.
Da gik Sigmund ud og så en ravn, som bragte ham bladet. Det lagde han på Sinfjøt sår, og han sprang op som havde han aldrig fejlet noget. Da så dagen kom, hvor de kunne slippe af ulveskikkelsen, brændte de hammene i ilden, så
de ikke kunne skade nogen mere.

Sigmunds hævn
Nu syntes Sigmund, at han havde sikkerhed nok for Sinfjøtles styrke, og han gav sig da til at tænke på hævnen. En dag kom de til kong Siggeirs gård og skjulte sig bag et ølkar i forstuen til hallen. Der kom Signe til dem, og de tre lagde råd op om at dræbe Siggeir, når mørket faldt på. Signe og kongen havde to småbørn, de løb på gulvet i hallen og legede med guldringe. Men en af ringene trillede derhen, hvor Sigmund og Sinfjøtle var, og da barnet løb efter, så han de to store mænd med hjelm og brynje. Drengen løb til sin far og fortalte,
hvad han havde set, men Signe hørte, hvad der blev talt. Hun stod op, tog begge børnene med ud i forstuen og bød Sigmund og Sinfjøtle dræbe dem. Sigmund ville ikke dræbe sin søsters børn, men Sinfjøtle var ikke sen til at drage sværdet. Ligene slængte han ind i hallen for kong Siggeir. Han for op og bød sine mænd
tage de to, som havde skjult sig i forstuen. De værgede sig vel, men blev til sidst overmandet og lagt i lænker. Kongen tænkte nu efter, hvordan han skulle give dem den værste død. Han lod da bygge en stor hule, og den lod han dele i
to ved en svær stenhelle. I det ene kammer satte han Sinfjøtle, i det andet Sigmund, så de nok kunne høre hinanden, men ikke komme sammen. Men da trællene skulle kaste højen til over hulen, kom Signe med favnen fuld af halm. Det fik hun ned til Sinfjøtle og bad trællene tie med sagen for kongen. Men i halmen fandt Sinfjøtle ikke alene flæsk nok til mad for dem begge, men også Sigmunds sværd. Med det fik de både skåret skillevæggen igennem og gravede
sig også ud af højen mellem græstørv og sten. De gik nu til Siggeirs hal og bar ved sammen om den og tændte ild, men de, som var inde, vågnede ved bulderet, og kongen spurgte, hvem det var udenfor. De vedkendte sig deres værk, og Sigmund bad sin søster gå ud af huset og blive frelst. Men hun kom til døren og fortalte Sigmund, hvordan det hang sammen med Sinfjødes fødsel, og sagde, at nu, da hun havde fået hævn, døde hun lige så villigt med Siggeir, som hun før havde været uvillig til at ægte ham. Så kyssede hun Sigmund og Sinfjøtle,
bød dem farvel og gik atter ind. Der indebrændte hun med kong Siggeir og hele hirden. Sigmund fordrev den konge, som havde taget magten i hans rige efter Vølsungs død. Siden ægtede han Borghild.

Regin beretter om faderen Reidmar
Min far hed Reidmar og var en rig mand. Hans ene søn var Fafner, Oter den anden, jeg den tredje. Oter var en stor fisker, og var i en odders skikkelse bestandig i elven og fangede fisk, som han bragte med sig hjem. Fafner var meget begærlig og ville eje alt, hvad han så. Nu var der en dværg Andvare i Andvarefos, i en geddes skikkelse. I den samme fos jagede også Oter og hentede fisk, og en dag da han sad på bredden og åd en laks, kom Odin, Høner og Toke forbi. Loke ramte odderen med en sten, og aserne var glade ved deres fangst og flåede bælgen af dyret. Samme aften kom de til Reidmar og viste ham intet anende deres bytte. Men han tog dem til fange og fordrede, at de ikke alene skulle fylde odderbælgen med guld, men også dække den med med guld udvendig som bod for drabet på hans søn. Loke blev da sendt ud for at skaffe løsesummen,
og han lånte havguden Rans net og fangede med det gedden i Andvarefos. Der så Loke alt det guld, Andvare ejede, og forlangte det for at slippe dværgen fri. Men da han havde fået det, så han, at Andvare endnu bar en lille ring, og også
den tog han fra ham. Da gik dværgen ind i klippen og sagde, at den ring skulle blive døden for enhver, som ejede den og den samme forbandelse knyttede han til hele skatten. Aserne stoppede nu odderbælgen fuld af guld og dyngede guld op om den udvendig, men da Reidmar så til, fandt han, at der endnu stak et knurhår
frem af dyngen. Det måtte Odin da dække med Andvares sidste ring. Siden myrdede Fafner sin fader og delte ikke skatten med mig. Nu ligger han i en slanges skikkelse og ruger over guldet, men jeg, som havde mistet mine fædrene arv, drog til kong Hjalprek og blev hans smed.

Sigurd hævner sin fader Sigmund
Da Sigurd havde hørt Regins fortælling, bad han ham smede sig et sværd, som egnede sig for storværker. Regin smedede sværdet, og da det var færdigt, ville
Sigurd prøve det. Han hug det i ambolten, og det brast. Han bad Regin gøre sig et nyt, men med det gik det som med det første. Nu gik Sigurd til sin moder og fik af hende de to stykker af sværdet Gram, det som Sigmund havde fået af Odin og siden brudt mod Odins spydstage. Af dem smedede Regin det tredje sværd, og da han drog det af essen, lyste æggene som ild. Med det kløvede Sigurd ambolten, og bagefter holdt han det ned i åen med æggen mod strømmen, og u 0. Forside Expensive Nakedsave Beautiful Amazonsk Beautiful s 0. Forside Expensive Nakedsave Beautiful Amazonsm c Beautiful